Lenticula

Som Jørgen Bukdahl-stenen er det skulpturelle værk ”Lenticula” ikke en del af det historiske anlæg i Skibelund Krat. De to let hvælvede 170 cm brede diabaslinser, i folkemunde døbt ”Brønddækslerne”, er forbundet med en helt anden fortælling – den lange pilgrimstur fra det høje nord til Santiago de Compostela i syd.

Skulpturen er en hilsen til Hærvejens vandre- og cykelrute, som Statens Kunstfond i 2008 bad en række kunstnere forholde sig til – én kunstner fra hver af de kunstarter, som Fonden dækker. Blandt billedhuggerne gik invitationen til Sophia Kalkau (født 1960).

Om placeringen i Krattet har hun sagt, at hun ser stedet som gådefuldt og smukt med de to sten lagt som ”mørke drømmeskiver i en imaginær kreds – linser til at se dybt ind og langt ud i universet.” Tanken er, at gæster kan sidde eller ligge på de to hvælvede skiver, lytte til vindens susen og nyde synet under de store bøgetræers kroner.

Efter nøje overvejelser – og i tråd med Skibelundforeningens tanker ved anvisning af pladsen til Svend Høgsbro-stenen – er Lenticula lagt i Krattet let forskudt for anlæggets hovedsti for at understrege, at dette nutidige kunstværk hører til en anden fortælling.

Det ses også tydeligt i formen. Værket er underspillet i sin vandrette form, der næsten går i et med jordbunden. Det er en klar kontrast til de anderledes højtidelige lodretstående, personlige monumenter. De er alle dele af ”Skibelund Sagaen”, der udbygger fortællingen om båndene mellem Rødding Højskole, de dansksindede syd for Kongeåen og Askov Højskole.

Værket blev indviet den 25. juni 2011 som led i Statens Kunstfonds projekt ”Kunst langs Hærvejen”.

Forfatter: Teresa Nielsen, museumsleder, Vejen Kunstmuseum