Fællessang

Hør Mads Rykind-Eriksen fortælle om hvad fællessang kan (6 minutter)

Fællessang - læs teksten fra lydfortællingen

Du står nu ved Heinrich Nutzhorns sten. Heinrich Nutzhorn regnes for at være én af skaberne af Højskolesangbogen. Det var Nutzhorn, som i en lang årrække stod for fællessangen her i Krattet, og som du kan læse på hans sten, så står der:

Kun Ord, som går i Sagn og Sang fra Mund til Mund i Folkevang, opholder Folkelivet.

Fællessang har alle dage været helt central ved Grundlovsmøderne i Skibelund Krat. Man har her sunget sange, der på smukkeste vis italesatte fællesskabsfølelsen, danmarkshistorien og ikke mindst kærligheden til fædrelandet. Fællessangen skabte en bro imellem de dansksindede på begge sider af grænsen og blev en form for nationale kampmidler. Men hvad er det egentlig den kan, fællessangen? Forstander for Rødding Højskole Mads Rykind-Eriksen fortæller:

“Man har alle dage sunget meget i Højskolemiljøet. Det gør vi også i dag. Højskolesangbogen er et stykke levende dansk kultur, som fortæller om hvem vi er. Hvem vi danskere er. Hvad der gør os til danskere, kan man ligesom synge sig til igennem Højskolesangbogen. Det er jo, at vi har en fælles historie, det er, at vi bor i det land, som vi nu engang kalder for Danmark. Der er historiske sange, der er landskabssange, årstidssange. Det er sange, som vidner om, at vi har en kristen kulturbaggrund og et fælles sprog. Og alle disse elementer gør os tilsammen til danskere. Når man synger disse sange sammen, så bliver man vedblivende ført ind i vores kultur. Så sangen er med til at skabe stærke bånd. Ikke bare imellem dem, som synger lige nu og her, men også til dem, der var før én, og til dem som kommer efter én".

"Og det er også derfor, der er sådan en kæmpe kamp om udgivelsen af den nye højskolesangbog. Fordi den på mange måder er med til at definere, hvad det vil sige at være dansk. Og derfor så er det helt oplagt, at man bruger Højskolesangbogen på landets højskoler og efterskoler, igen fordi det at være dansk har noget at gøre med hvem vi er, hvad vi er rundet af, altså vores historie og vores kultur, og det kommer så til udtryk i Højskolesangbogen”.

Fællessang skaber fællesskab

Ja, fællessang skaber stærke fællesskaber. Men det kan, som Mads fortæller, mere end det. Næste gang du tager højskolesangbogen i hånden eller synger “Der er et yndigt land” til en fodboldkamp, så prøv at lytte til de ord, du synger. Hvis du virkelig lytter efter, så vil de ikke kun give dig en umiddelbar følelse af at tilhøre det danske fællesskab. Nej, højskolesangene og de nationale sange vil tage dig med på en rejse tilbage i den danske historie og give dig indsigt i den kultur, som har skabt dig.

For at forstå nutiden, må vi kende fortiden, og kun derved kan vi lægge sporene for fremtiden. Det var Mads Rykind Eriksens indledende ord, og det er tydeligt, at Ludvig Schrøder og fællesskabet i Skibelund Krat også har delt denne opfattelse. For som du har læst i denne fortælling, så havde de en stor interesse i både Danmarks fortid og fremtid. På Georgia la Cours og Knud Pedersens sten, som står lidt øst for amfiteatret, vil du kunne læse et citat af Svend Grundtvig. Det indfanger på poetisk vis den samme filosofi og lyder: “Ren og klar skal nutid føre, fortids røst til fremtids øre”.

Nu vil jeg invitere dig hen til H. A. Krügers sten, som står på den venstre side af amfiteatret. Her vil vi vende vores opmærksomhed mod syd og lade historiker Jørgen Larsen fortælle om de konsekvenser, som det havde for de dansksindede nordslesvigere at deltage i Grundlovsmøderne i Skibelund Krat.

Spørgsmål: Inden du læser fortællingen der, så kunne du overveje, hvad du selv mener at fællessangen kan? Hvad det betyder for dig at synge sammen med andre, til jul, til en fodboldkamp, på et højskoleophold - ja hvorend du synger sammen med andre?